Lone Hertz er datter af grosserer Kay Bernhard Hertz (1908 - 2001) og hustru Arnolda Nielsine Viola Gress Aistrup (1911 - 1998). Som barn var hun i tre Ã¥r balletbarn pÃ¥ Det Kongelige Teaters balletskole. Sammen med Kirsten Andersen, Bjarne Kitter og Mads Højgaard var hun datidens filmbørn og turnerede ogsÃ¥ med Solby Scenen. Hun indspillede ogsÃ¥ grammofonplader med "Fisken Osvald", "Swingprinsessen" og "Skovhusets skumle skikkelser". Og hun debuterede pÃ¥ Det Kongelige Teater i 1949 som Lille Sarah i "Indenfor murene". Hun forlod gymnasiet som 17-Ã¥rig for at starte som Lommer-pige og debuterede i december 1956 pÃ¥ ABC-Teatret i en revy med Kjeld Petersen og Dirch Passer. Hun havde en lille skønsang og skulle i øvrigt bare gÃ¥ ud og ind i trusser og se dejlig ud. Det blev til fem Ã¥r som Lommerpige pÃ¥ ABC-Teatret i Ã¥rene 1956-1961. Det var bÃ¥de en lykkelig og broget affære, som bl. a. førte til sønnen Steen Stig Lommer som hun fik sammen med teaterdirektør Stig Lommer (19-06-1907 - 28-06-1976). I 1958 fik hun sin karrierens største fiasko som Polly i "Laser og pjalter" pÃ¥ Aveny Teatret, hvor hun siden var ansat fra 1961 til 1965. Hun blev uddannet pÃ¥ Privatteatrenes elevskole 1960-61. Lone Hertz optrÃ¥dte i "Lulus Lysthus" i Gilleleje med Volmer-Sørensens "Solskinsvise". Sit store gennembrud som skuespiller fik hun i 1964 som Hedvig i "Vildanden" pÃ¥ Aalborg Teater. Hun havde siden roller f.eks. som Jane i "Udviklinger", Nora i "Et dukkehjem" pÃ¥ Folketeatret, Jeanne d'Arc i "Lærken", Hilde i "Bygmester Solness", Rosalinde i "Som man behager" og kvinden i "Ã
rhundredets kærlighedseventyr". Hun var ansat ved Det Kongelige Teater 1968-73 samt i 1975 og spillede her bl.a. Ellen i "Skærmydsler" og Agnes i "Fruentimmerskolen". Hun vakte opmærksohed med nøgenscener i "Vidunderlige kælling" i 1975. PÃ¥ TV fik hun roller som dramatisk skuespillerinde i Ionescos âEnetimeâ og Genets âStuepigerneâ. Og indenfor cabaretgenren optrÃ¥dte hun pÃ¥ sin bror Tony Rodian's cabaret. Hendes første filmroller var som barnestjerne i "Hold fingrene fra mor" og "Vores fjerde far". Hun huskes for rollen som Tine i filmen af samme navn, som gav hende en Bodil. Det var under optagelser til denne, at hun â pÃ¥ sin 25 Ã¥rs fødselsdag â fik Clara Pontoppidans fødselsdagslegat for at være en af de mest talentfulde unge danske skuespillerinder. Desuden havde hun bl.a. tiltelrollen i operettefilmen "Frk. Nitouche" og rollen som Klara i "Sommer i Tyrol". I Ã¥rene 1962 til 1975 levede hun sammen med skuespilleren Axel Strøbye. Sammen fik de datteren Micaëla og sønnen Tomas. Noget af det, der har vendt op og ned pÃ¥ hendes liv, var, da hun i 1966 blev mor til sin udviklingshæmmede søn Tomas Strøbye (20-02-1966). Han udviklede sig aldrig til et normalt fungerende menneske med talesprog og evner for at leve livet som andre normale mennesker. I Ã¥rene derefter viste hun sig offentligt som en mor, der kæmpede med liv og sjæl for at bedre vilkÃ¥rene for udviklingsmæssigt handicappede og deres familier. I 1981 lavede hun filmen om "Tomas, et barn du ikke kan nÃ¥" og hun skrev bogen "Sisyfosbreve". Fra 1978 dannede hun par med ingeniør, direktør Sven Erik Lindhardt (24-05-1942). I slutningen af 1970erne begyndte hun pÃ¥ et universitetsstudium og i 1980 valgte hun at forlade rampelyset for sammen med Malene Schwarz at blive direktør for Bristol Teatret indtil 1982 og Aveny Teatret 1982-1984. I 1984 blev hun rektor pÃ¥ Statens Teaterskole, hvilken stilling hun bestred indtil 1990. PÃ¥ Statens Teaterskole fik hun indført det fjerde uddannelsesÃ¥r for skuespillere, instruktører og scenografer. I Ã¥rene 1988-91 var hun medlem af TeaterrÃ¥det. Ved 1990ernes begyndelse sagde hun teatret og filmen farvel. I 1993 og 94 indtalte hun Det Nye Testamente for Det Danske Bibelselskab og Danmarks Radio. Og hun begyndte at tage ud i forsamlingshuse, menighedshuse, kirkesale og biblioteker, hvor hun holdt foredrag og bibeloplæsninger. I 1965 blev hun kÃ¥ret som Ã
rhus Studenternes Ãreskunstner og allerede før hun fyldte 30, var hun blevet belønnet med bÃ¥de Teaterpokalen i 1965 og Henkel-Prisen i 1967. Udover Bodil-prisen for hovedrollen i "Tine" fik hun en Bodil i 1967 for hovedrollen i "Utro" samt en Bodil som instruktør for sin dokumentarfilm "Tomas - et barn du ikke kan nÃ¥". Hun er søster til skuespillerinden Helle Hertz og kabaret-kunstneren Tony Rodian.